Gastroskopi
Symptomer på at hesten har mavesår kan være meget lig symptomer på at hesten har behov for kiropraktik.
Hvornår bør en hest gastroskoperes? – Typiske symptomer
Mavesår kan vise sig meget forskelligt. Hyppige tegn er:
- Nedsat appetit
- Vægttab eller manglende huld
- Ændret adfærd, irritabilitet eller nedsat præstation
- Tilbagevendende koliksymptomer
- Dårlig pelskvalitet
- Hesten ser vommet ud
- Spændt eller øm over ryggen
- Uro ved opsadling og ridning
Hvis en eller flere af disse tegn optræder, er gastroskopi den sikreste måde at få klarhed.
Hvordan foregår undersøgelsen?
Undersøgelsen kan udføres hjemme hos dig eller på klinikken. Det er ofte både enklere og billigere at komme til klinikken.
1. Forberedelse
- Hesten skal faste i 12–16 timer inden undersøgelsen.
- Vand fjernes mindst 2 timer før undersøgelsen.
- Hesten står i en ren boks, der holdes fri for lort, for at minimere foderrester.
2. Selve undersøgelsen
- Hesten får en let beroligende injektion, så den er rolig og står stille.
- Et langt fleksibelt endoskop føres gennem næseboret, ned gennem spiserøret og ind i maven.
- Mavesækken fyldes med luft for at få et tydeligt overblik.
- Både den hvide og røde -glandulære del- af maven samt indgangen til tyndtarmen undersøges.
3. Efter undersøgelsen
- Hesten kan spise igen, når sedationens effekt er ophørt (ca. 1–2 timer).
- Ejer får en skriftlig vurdering og grundig behandlingsvejledning med hjem.
Behandling af mavesår
Behandlingen afhænger af hvor i maven sårene sidder og hvor alvorlige de er:
Medicinsk behandling
- Omeprazol: standardbehandling mod mavesår i både den øvre del (squamous ulcers - ESGD) og nedre del af mavesækken (EGGD)
- Sucralfat: bruges især ved glandulære mavesår. Virkningen hos hest er meget omdiskuteret
Management-ændringer
Management:
- Hø ad libitum, små hyppige måltider, undgå lange pauser uden grovfoder
- Reducér stivelsesrigt foder – giv lucerne før ridning for buffereffek
- Evt ingen ridning i en periode. Derefter roligere træning til behandling er færdig.
- God foldtid og øg social kontakt for at minimering af stress.
- Det er vigtigt at hesten kommer på fold og/eller trækkes på ture hver dag
- Hesten må aldrig motioneres på tom mave. Skal have adgang til grovfoder inden motion
- Så vidt muligt altid adgang til grovfoder af god kvalitet
Opfølgning
En kontrol-gastroskopi anbefales typisk inden behandling afsluttes, afhængigt af fund og behandlingsstrategi. Dette sikrer, at mavesåret er helet, og at hesten er tilbage i optimal trivsel.